Log ind

Tina sadler om og rider nu med Ryttershoppen

  • Tina sadler om og rider nu med Ryttershoppen
    1 / 2
    Tina Maabo er ny indehaver af Ryttershoppen, som sælger både tøj og udstyr til rytter og hest.
  • Tina sadler om og rider nu med Ryttershoppen
    2 / 2
    Ryttershoppens egen hest vil fortsat være opstaldet foran indgangen, lover den nye indehaver, Tina Maabo.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

ny indehaver: Hestepigen Tina Maabo har overtaget Ryttershoppen på Torvet og vil føre et mere bredt udvalg af rideudstyr

svendborg: Siden hun var en lille pige, har nu 40-årige Tina Maabo haft ridningen og heste som sin helt store fritidsinteresse. Hun er selv en aktiv spring- og jagtrytter med flere hubertusjagter bag sig - og bor på en gård på Tåsinge, hvor hendes seks heste går rundt i naturskønne omgivelser, og hvor hun også opstalder heste for andre.

Nu bliver interessen for heste dog mere professionel, idet Tina Maabo netop har overtaget Ryttershoppen på Torvet 4 i Svendborg.

- Jeg har selv været kunde i forretningen, og da jeg for nylig hørte, at den snart blev sat til salg, handlede jeg hurtigt. Jeg fik overtalt min mand, og da banken også var med på ideen, skrev vi under i sidste uge, fortæller Tina Maabo, der er uddannet som både pædagog og psykoterapeut.

- Jeg fortsætter med at have klienter som psykoterapeut, men ellers vil mit fremtidige fokus være her i Ryttershoppen, fortæller hun.

Forretningen, som har eksisteret i otte år, har hidtil haft stort fokus på udstyr til dressurryttere, og det fortsætter.

- Men jeg vil også tilføre Ryttershoppen mere udstyr til springryttere, ligesom jeg vil føre et bredere udvalg. Ryttershoppen har været kendt for sine mere eksklusive produkter, men jeg vil have produkter i alle prisklasser, fortæller den nye ejer.

- Ryttershoppen har alt til heste, men foder sælger vi ikke, men kan henvise til gode forhandlere på Sydfyn, fortæller Tina Maabo.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere