Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Monster Buster-vært har trådt barneskoene i Svendborg

Monster
Buster-vært har
trådt barneskoene
i Svendborg

Annonce:

Send din blomsterhilsen i dag. Blomster leveret direkte til døren! Bloomit

Send din blomsterhilsen i dag. Blomster leveret direkte til døren! Bloomit

I "Monster Buster" tager Jacinta Madsen ud og hjælper børn, som er bange for monstre, zombier og uhyrer.

Artiklen er hentet i arkivet

ramasjang-premiere: Jacinta Madsen, som har rødder i det sydfynske, er vært på ny Ramasjang-serie på DR og toner frem på skærmen den 22. september

svendborg: Mandag den 22. september har DR's børnekanal Ramasjang premiere på den nye serie, "Monster Buster", hvor børn får hjælp til at se deres fantasimonster i øjnene.

En af Monster Buster-værterne er Jacinta Madsen, som er opvokset på Tåsinge. Jacintas forældre havde restaurant i Svendborg, og hun har derfor trådt sine barnesko her.

- Jeg elskede at sejle med M/S Helge og i det hele taget være i nærheden af havet. Det bedste var at fange krabber nede ved lystbådehavnen, fortæller Jacinta, der er uddannet i filosofi og journalistik og har fundet vej til tv-skærmen gennem sine tegneevner.

I den første tv-serie, Jacinta medvirkede i, leverede hun tegninger af det antikke Grækenland, og også i den nye Ramasjang-serie, "Monster Buster", bruger hun sine tegninger, når hun tager ud og hjælper børn, som er bange for monstre, zombier og uhyrer.

Jacinta kan nemlig tegne en fantomtegning efter børnenes beskrivelser, så monsteret bliver mere håndgribeligt og dermed lettere at tale om. I serien lægger hun sammen med barnet farver på monsteret for til sidst at sætte tegningen i fængsel, og Jacinta er meget stolt over at være med til at lave "Monster Buster".

Jacinta blev rørt

- Forleden fik vi på redaktionen en mail fra et barn, jeg har været ude at tegne med. Alexander på bare fem år havde været en rigtig sej Monster Buster under optagelserne - men det, han havde gjort bagefter, rørte mig virkelig. Han havde taget sin nye monsterbusterdragt på i børnehaven, og så havde han ellers samlet en håndfuld venner og tegnet deres fantasimonstre sammen med dem.

- Bagefter havde de taget tegningerne med i puderummet og kastet puder på dem og sagt til deres monstre, at de var dumme og ikke skulle komme igen, fortæller Jacinta, der i serien flankeres af Mille Gori og Silja Okking med speciale i henholdsvis monsterfælder og monsterudklædning.

"Monster Buster" er inspireret af psykologers arbejde med børn og angst og viser nogle af de redskaber, som forældre også kan bruge, når børn er mørkerædde eller bange for de væsner, de skaber i deres fantasi. Der er desuden inspiration at hente på dr.dk/ramasjang.

Jacinta kan opleves som Monster Buster-vært i Ramasjangs, nye serie, som sendes første gang den 22. september kl. 17.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70