Log ind

Danmarks svaneteater

  • Danmarks svaneteater
    .
  • Danmarks svaneteater
    .

Artiklen er mere end 30 dage gammel

teaterportræt: Svendborg Teaters daglige leder Jørgen Bo Jørgensen fortæller om teatrets spændende historie

svendborg: På en grå og kold februardag åbner Svendborg Teater dørene for Ugeavisen. Men når man træder over dørtærsklen til det gamle teater, bliver kulden og alt det grå udenfor dog hurtigt glemt.

Her er et leben og en varme, så det er en lyst. Teatret er fyldt af børn og forældre, der skal ind og se Folketeatrets opsætning af Astrid Lindgrens udødelige eventyr Mio, min Mio, og der er en summen af barnlig spænding og forventning i Svendborg Teaters smukke foyer. J

Jørgen Bo Jørgensen, teatrets daglige leder, fører Ugeavisen ud af foyeren og ind på en smal trappe og derfra ind i et meget lavloftet rum, der ligger lige under scenen.

Rummet er kontor og centrum i den daglige administration, og teatrets ansatte og det besøgende Folketeaters trup bevæger sig hjemmevandt ind og ud.

- Som du kan se, er det absolut ikke første gang, at Folketeatret er på besøg, siger Jørgen Bo Jørgensen smilende.

Nej, det er ikke første gang at Folketeatret er på besøg. Næsten alle store skuespillere har gennem tiden betrådt den smukke scene på Svendborg Teater.

- Den eneste, der aldrig har været her, er faktisk Ove Sprogøe, siger Jørgen Bo Jørgensen - ellers har de været her alle sammen.

- Dirch Passer stod jo i lære i Svendborg som skibskok, og han vendte tit tilbage til Svendborg - ikke som kok, men som skuespiller.

Kongelige associationer

Svendborg Teater blev bygget i 1897 efter tegninger af arkitekt Schwanenflygel fra Odense.

- Det er derfor, der er så mange svaneudsmykninger i teatret, griner Jørgen Bo Jørgensen og forklarer:

- Teatret blev lavet som en kopi af Dagmarteatret, der blev revet ned i 1937, og som igen var blevet lavet som en mindre kopi af det Kongelige Teater.

Og ganske rigtigt kan man hurtigt få associationer til Det Kongelige Teater.

De mange udsmykninger i ægte guld, svanerne, lysekronerne, de to meget høje balkoner og det røde scenetæppe, alt dette må utvivlsomt skabe en kongelig teaterstemning hos svendborgenseren.

Teatrets opblomstring

Lige som Dagmarteatret var Svendborg Teater forfaldent og tæt på nedrivning i slutningen af 1960'erne. For at afhjælpe den nedadgående aktivitet for teaterliv i byen blev Svendborg Teaterforening grundlagt i 1967.

- Siden 1967 har det været en fast tradition, at borgmesteren er formand for teaterforeningen. Han afslutter formandskabet ved sin død, og formandskabet overtages af den nye borgmester, fortæller Jørgen Bo Jørgensen.

Med igangsættelsen af Teaterforeningen og med hjælp fra Susse Wold og Ben Mejding, der i starten af 1970'erne turnerede Norden rundt med det meget populære skuespil: Privatliv, blev en istandsættelse af teatret besluttet under den daværende VKR-regering med Jens Otto Krag i spidsen.

- Det var en spændende tid, mindes Jørgen Bo Jørgensen, der har arbejdet for teatret i over 40 år og var med i den periode, hvor Susse Wold og bysbarnet Bent Mejding ofte kom på teatret og satte tingene i sving.

Levende oplevelser

- Svendborg Teater er altid blevet holdt i live af skuespillere og frivillige, der ønskede at teatret skulle vedblive med at give levende oplevelser til folk på Sydfyn, siger Jørgen Bo Jørgensen, der selv arbejder frivilligt og ulønnet på teatret.

Slæbt med i teatret

- Teater har været en stor interesse for mig, lige siden jeg var 14 år, og min fransklærer konstant slæbte mig og hendes lillebror med i teatret.

Broren var Louis Miehe-Renard, der senere skulle blive skuespiller og bl.a. medvirke i filmene om Soldaterkammerater og Far til Fire.

Over administrationsrummet er teatergæsterne ved at indfinde deres pladser, inden Folketeatrets skuespillere træder ind på scenen med det anmelderroste teaterstykke om Mio, min Mio.

Hos Svendborg Ugeavis har vi også fået et sæde i salen, der ellers er fyldt til renden af børn og voksne. I løbet af stykket bliver børnene mere og mere åndeløse af spænding og glemmer helt at spise deres medbragte slik, hvis poser ellers knitrede lystigt i begyndelsen af teaterstykket.

Da Mio tager på en farefuld færd mod den onde ridder Katos borg, må en lille dreng på omkring syv år op og sidde på sin fars skød, hvor han forbliver resten af stykket, der heldigvis ender lykkeligt.

  • Af:

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere