Log ind

Åbent om søndagen

  • Åbent om søndagen
    Her ses et udpluk af dem, der er klar til at holde søndagsåbent. Birgit Andersen (tv.), Tygesen Woman, Eva Eicke Kristensen, Matas Gerritsgade, Trine Sørensen, Sportsmaster, og bagerst (tv.) Jan Fabech, Nielsens, og Jens Mikkelsen, Svendborg Bycenter.
  • Åbent om søndagen
    Her ses et udpluk af dem, der er klar til at holde søndagsåbent. Birgit Andersen (tv.), Tygesen Woman, Eva Eicke Kristensen, Matas Gerritsgade, Trine Sørensen, Sportsmaster, og bagerst (tv.) Jan Fabech, Nielsens, og Jens Mikkelsen, Svendborg Bycenter.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

nyt fra byen: Butikker i Svendborg går sammen med bycentret om at holde åbent den første søndag hver måned

Annonce

svendborg: Flere butikker - herunder Svendborg Bycenters Centerforening - har taget initiativ til at holde søndagsåbent i Svendborg en gang om måneden - første gang den 3. april og fremdeles den første søndag i måneden.

- Vi vil fremadrettet udvide tiden, man kan handle i, da det på nuværende tidspunkt er lidt forskelligt, siger butikschef Jan Fabech fra Nielsen's i Møllergade, som er en af initiativtagerne.

Jan Fabech har sammen med de andre forretningsdrivende samtidig et ønske om, at Shopping Svendborg vil samle Svendborgs øvrige detailhandel omkring det at udvide åbningstiderne med søndagsåbent i Svendborg, så alle få glæde af det.

Samtidig har Svendborg Bycenter Centerforening taget initiativ til at ændre åbningstiderne generelt for Svendborg Bycenter fra den 1. april 2016, hvor centret har eksisteret i 20 år. Og dette er allerede blevet besluttet ved en generalforsamling sidste år.

- Der har således været god tid til implementeringen for centrets butikker og forberedelserne til alt, hvad der følger med, siger Jens Mikkelsen, marketingkoordinator i Svendborg Bycenter.

- Det vigtigste var, at vi skulle starte med at have søndagsåbent, tilføjer Jens Mikkelsen.

Det bliver i første omgang fra klokken 11 til 15 - centrets øvrige åbningstider fra den 1. april vil kunne ses på www.svendborgbycenter.dk.

  • Journalist

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere