Log ind

- Vores datter har ikke styr på økonomien

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Annonce
Vores datter har det ganske svært med sin økonomi og derfor overvejer min mand og jeg, at båndlægge arven efter os.

Kan I sige noget om reglerne angående dette, og i den forbindelse evt. noget om hvor lang tid en sådan båndlæggelse kan holde, efter at vi er væk?

Forældrene

Kære Forældre

Efter reglerne er det sådan, at man må vurdere jeres spørgsmål i forhold til barnets tvangsarv og i forhold til barnets såkaldte friarv.

Friarven er den del af jeres datters arv, som ikke er tvangsarv.

Efter den nye arvelov, som trådte i kraft den 1. januar 2008, udgør tvangsarven ¼ af den legale arv, det vil sige den arv, som jeres datter modtager efter arveloven.

Det er således efter arvelovens § 53, at arveladeren ved testamente kan bestemme, at en livsarvings tvangsarv helt eller delvis skal båndlægges, når arveladeren finder, at dette er bedst for livsarvingen. Båndlæggelse kan dog kun ske for tiden, indtil livsarvingen fylder 25 år.

Med hensyn til friarv bestemmer I i princippet selv hvor lang tid en båndlæggelse af en arv skal vare.

Udgangspunktet er således, at båndlæggelsen kan være livsvarig.

Dette indebærer, at arven efter jer vil gå til datterens arvinger eller jeres datters evt. kreditorer.

Det er således at efter arvelovens § 56, kan justitsministeren, det vil sige reelt Statsforvaltningen tillade, at en båndlagt arv frigives, når:

Pkt. A - det er en velfærdssag for arvingen. Pkt. B - arven er af ringe værdi eller,

Pkt. C - det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.

Såfremt I ønsker at foretage en eller anden form for båndlæggelse, bør det efter vores opfattelse ske efter nærmere drøftelser med en rådgiver som har kendskab til arvelovens regler, herunder reglerne i arvelovens kap. 9.

Udlejer vil sælge hus

Vi er tre unge mennesker fra Sydfyn, som bor sammen i et hus.

Vi har sammen lejet os ind og vores udlejer bor ikke i huset.

Vi deles om et enkelt køkken og bad, og vi har ikke kunne få nogen form for boligstøtte, da vores lejemål er registeret som værelser.

Nu er det sådan, at vores udlejer har sat huset til salg, og der har været en masse købere og kigge på huset.

Som vi har hørt det vil flere af køberne gerne selv bo i huset, men lige nu ved vi ikke om huset er blevet solgt.

Ingen af os havde på forhånd fået besked om, at huset var sat til salg før at de mulige købere stod i haven sammen med en ejendomsmægler og vores udlejer med henblik på at blive vist rundt.

Må en udlejer bare sådan uden videre dukke op sammen med evt. købere af ejendommen? - og hvis huset nu bliver solgt til en af dem der har været og kigge på huset, og som selv ønsker at bo i huset, hvad kan vi så gøre?

I vores lejekontrakt står, at vi har 2 måneders opsigelse.

Kan I sige noget nærmere om reglerne?

De unge

Kære Unge

Efter lejelovens § 54, har udlejeren eller dennes stedfortræder ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det. Denne bestemmelse tager umiddelbart sigte på situationer, hvor det er tvingende nødvendigt for udlejer, at komme ind i lejemålet, f.eks. for at reparere et vandrør eller lignende.

Det er dog ligeledes således, at udlejer også har ret til at komme ind i lejemålet, hvis der skal ske fremvisning for en ny lejer eller for en køber af ejendommen. I disse tilfælde må udlejer, hvis det er muligt, aftale et tidspunkt med lejeren. Udlejer kan ikke fremvise lejemålet uden lejers viden herom.

Skulle der alligevel ske det som i jeres situation, at udlejeren uanmeldt dukker op med mulige købere til ejendommen og anmoder om lov til at fremvise denne, er det vores opfattelse, at I næppe kan modsætte jer dette medmindre fremvisningen vil være særligt ubelejligt for jer.

Det er vores opfattelse, at den 2 måneders opsigelse som I har ifølge jeres lejekontakt ikke er gyldig, da udlejer ikke samtidig bebor huset. Efter lejelovens § 82, litra A, kan udlejeren opsige lejeforhold om enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en eller 2- familieshus, som udlejeren bebor. Varslet er minimum 1 måned.

I jeres situation bor udlejeren ikke i huset, og jeres lejemål er derfor ikke omfattet af lejelovens § 82, litra A.

Vi vurderer herefter, at jeres lejemål i princippet er uopsigeligt, men at dette kan opsiges med et års varsel såfremt der foreligger et tilfælde som beskrevet i lejelovens § 83. I jeres situation, hvor huset er sat til salg, vil køberne efter at have overtaget huset og dermed blive udlejer i forhold til jer kunne opsige lejemålet med 1 års varsel, når køberne og dermed jeres nye udlejer selv ønsker at benytte lejemålene til beboelse.

Jeres opsigelsesvarsel er derfor 1 år fra det tidspunkt, hvor I opsiges af udlejeren, når dette samtidig begrundes med, at udlejeren selv ønsker at bebo huset.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere