Ugeavisen svendborg
Kærligheds-kick med Joan Ørting

Kærligheds-kick
med Joan Ørting

valentinsdag: Sanselig Valentinsdag med Joan Ørting, Galleri Storm & Hotel Troense tirsdag d. 14. februar
svendborg: Joan Ørting, Galleri Storm og Hotel Troense er gået sammen om et kærligheds-kick på Valentins- dag tirsdag den 14. februar. Arrangementet er for alle, der har lyst til at opleve sanseligheden og livsglæden i en kold vintertid.

Først kan publikum gå til fernisering i Galleri Storm (nabo til Hotel Troense), hvor Anette Bøtter og Elin Østergaard udstiller malerier og skulpturer, der med humor og erotisk appel taler til alle sanser. Anette Bøtters malerier kan også ses på Hotel Troense.
Kærligheds-kick med Joan Ørting

Vejen mellem galleriet og hotellet er oplyst af levende lys, der viser gæsterne hen til hotellet, hvor Joan Ørting, Danmarks førende sexolog og ekspert i parforhold, holder foredraget “Vær Åben - om glæde og energi i parforholdet”.

De gæster, der ønsker det, kan fortsætte aftenen med en romantisk 3-retters valentinsmenu. Hotel Troense byder på en forret “Symfoni”, som består af en lys fiskemousse, varmrøget isingfilet samt laksetimbale på leje af marinerede krydderurter og med delikat tilbehør. Hovedretten er unghanebryst fyldt med pesto og barderet med bacon, ristede rodfrugter og andre delikatesser. Middagen afrundes med desserten lun valrohona chokoladekage.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30