Ekspert fraTeam DanmarkroserPerformance Gym
Ekspert fra
Team Danmark
roser
Performance Gym
Dennis Rasmussen i sit træningscenter, hvor man kan træne kroppen på både traditionelle og utraditionellle måder.
Foto: robert wengler
træning: Thue Kvorning kalder nyt center i Svendborg for både unikt og nyskabende
svendborg: Performance Gym, det nye træningscenter, som ligger på Østre Havnevej 25 (med indkørsel oppe til venstre ved p-pladsen ved Bowl Inn) havde for nylig besøg af Thue Kvorning, Team Danmarks ansvarlige inden for fysisk træning.Thue Kvorning var i Performance Gym for at tjekke centres udstyr og få lidt inspiration til fremtidens Team Danmark Center.
- Det var en fornøjelse at besøge det unikke Performance Gym i Svendborg og få en snak også med manden bag det nyskabende center, Dennis Rasmussen, fortæller Thue Kvorning og fortsætter:
- Performance Gym er det eneste center af sin art på Fyn, og Dennis følger således op på en ny tendens i branchen, hvor man søger væk fra det traditionelle fitnesskoncept mod et mere funktionelt koncept bestående af funktionelle træningsmaskiner, frie vægte, kettlebells, TRX, junglesport, gymnastiske redskaber og kunstgræs-arealer til udførelse af sportsspecifikke agility-øvelser.
- Således henvender Performance Gym sig både til den almindelige dansker med et generelt motionsbehov og til sportsudøveren, som har et ønske om at træne præstationsoptimerende fysisk træning, som kan forbedre deres egenskaber i deres respektive sportsgrene, siger altså Thue Kvorning, derarbejder som sportsfysiolog og fysisk træner i Team Danmark og tester, vejleder og træner således de bedste sportsudøvere i Danmark på deres vej mod EM, VM og OL.
Thue Kvorning har tidligere været fysisk træner på liganiveau i håndbold (GOG, BSV, FC Midtjylland, Team Tvis Holstebro), fodbold (OB) og ishockey (OIK).
- Da vi har lagt mange penge og kræfter i Performance Gym, glæder vi os fantastisk meget over dette rygklap fra en ekspert på området. Hvad mere kan man ønske sig, spørger Dennis Rasmussen, som er på vej med et nyt projekt i Performance Gym.
- Det går ud på at ændre folks livsstil med hensyn til både kost og træning, og de vaner, der er omkring disse. Vi laver et 12 ugers program, hvor folk lærer at spise rigtigt samt træne godt og sikkert. I korte træk vil vi sikre dem, at de kommer i deres ”Livsform”, som kurset også kommer til at hedde, siger Dennis Rasmussen.
- Der vil være mulighed for både fælles træning og individuelt træning, og man kan deltage i disse 12 uger, selv om man evt. skal på ferie. I starten skal vi bruge seks personer, der vil prøve konceptet, og har man interesse, skal man blot melde sig til, siger Dennis Rasmussen.
