Ugeavisen svendborg
Den danske mad hitter i Hundstrup

Den danske
mad hitter
i Hundstrup

Annonce:

Rasmus Seebach

indtager den helt store scene i Stadium Arena Fyn, den 17. marts 2012.

Rita Jensen har stor succes med sin danske og billige mad på Hundstrup Kro.
Foto: Michael Thorbjørnsen
Af Michael Thorbjørnsen

HUNDSTRUP: For et par år siden introducerede Rita Jensen, som i 15 år har været værtinde på Hundstrup Kro, ”søndags-middagen”, som var et måltid med god gedigen dansk mad - til en overkommelig pris.- Det blev en så stor succes med fuldt hus næsten hver søndag, at jeg nu har udvidet konceptet til også at omfatte fredage og lørdage. Og dét har indtil nu gået fantastisk, for jeg har næsten hver weekend op til 300 gæster på kroen, fortæller en glad Rita Jensen (56 år), der sælger tre retter mad med efterfølgende kaffe og småkager til 130 kroner!- Det er enkel, men god mad, som mine kunder åbenbart er meget glade for, siger Rita Jensen, som oftest serverer gammeldags oksesteg og flæskesteg med tilhørende sovs og kartofler.- Der er kommet mange smarte restauranter i byen, som serverer specielle retter fra alverdens lande - og godt for det, men der er stadig mange

Fortsættes side 2

danskere, som efterspørger den gode danske mad, som vores mor og mormor lavede den. Og den mad laver og serverer jeg gerne siger Rita Jensen, der også ser mange små selskaber disse middage og aftener .- Der er mange, der har fundet ud af, at det er en god og billig måde at afvikle en fødselsdag eller en komsammen, siger hun.Hundstrup Kro har også mulighed for at tage imod store selskaber, hvor man til et fem timers arrangement, hvor alt er inkludret, betaler 250 kroner. pr. person.- Vi har allerede mange bestillinger for 2011 med selskaber og busser, der bruger Hundstrup Kro som et stop på udflugten, men folk kan altid ringe og høre, om der er ledige dage i kalenderen, for det har vi selvfølgelig stadig, siger Rita Jensen, som også har godt gang i udlejningen af kroens Bed&Breakfast-værelser.Hundstrup Kro har for nylig gennemgået en mindre renovering, som har resulteret i en mere optimal udnyttelse af stuerne, og Rita har også fået lavet en overdækket udestue, som tjener to formål:- Her kan rygerne få styret deres last i tørvejr, og samtidig har jeg fået et salgsareal til den brugskunst, som jeg også sælger fra kroen, slutter Rita Jensen.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30