SparekassensKulturprojekt:Kunstmed mening
Sparekassens
Kulturprojekt:Kunst
med mening
Annonce:
BILLIG BRÆNDE!
TRÆBRIKETTER
TRÆPILLER
Ann-Kerstina Nielsen (tv), Per Buk og Hanne Kjær (th) er trioen bag et kunstprojekt, der både skal give mening og hjælpe Afrika.
Foto: Katrine Becher Damkjær
Kunstnergruppen HAP5700 overrasker med små kunstoplevelser i hverdagen
Af Michael ThorbjørnsenKULTURPENGE: Kunstnergruppen HAP5700, som består af Hanne Kjær, Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk, vil i Kulturprojektet lave 30 forskellige kunstevents, som i løbet af de næste 12 måneder år dukker op forskellige steder i bybilledet.
Kunsteventene vil kunne opleves en dag eller to, hvorefter de vil blive fjernet igen. - Ideen bag kunstseventene er at give små sjove oplevelser, og på den måde være med til at give tilfældige forbipasserendes nye hverdagsoplevelser, fortæller Per Buk.Kunstnergruppen vil i deres forskellige events arbejde med at være debatskabende gennem kunsten, som udelukkende skabes af genbrugsmaterialer, fx fund i byens genbrugsbutikker.
Hver gang en kunstevent dukker op, dokumenteres begivenheden fotografisk af kunstnerne. Disse fotos bliver bearbejdet og omdannet til ArtMoney, som er unika kunstværker i størrelsen 12x18cm.
Således vil der i løbet af året fremkommer 30 forskellige ArtMoney, der løbende udstilles i Svendborg Sparekasse og vises i Ugeavisen under en kunsteventrubrik – ”SÅ DU DET?”
Svendborg Sparekasse bliver derved indehaver af 30 små kunstværker, som samtidig repræsenterer de 30 kunstevents i det forgangne år rundt i hele byen. Ved hver event, sender kunstnerne en mail med eventens GPS-koordinat som orientering, til en kontaktperson i Svendborg Sparekasse. I Sparekassen vil folk kunne orientere sig om aktuelle events, og med deres GPS og mobiler lege sig frem til eventen, hvis man gerne ville opsøge den, og ikke var en af de heldige der bare kom forbi.
ArtMoneyene hver har en værdi på 200 kr. og købes løbende af Svendborg Sparekasse.
Økonomien fra disse ArtMoney investeres på internetplatformen MYC4, som yder mikrolån til små afrikanske virksomheder. HAP5700 har et andet igangværende kunstprojekt, hvor der over en tre årlige periode (03.03.2010- 30.03.2013), skaber ArtMoney fra deres forskellige projekter.
- Kulturprojektets kunstoplevelser for de borgere i Svendborg som møder kunsten på gadeplanet, vil samtidig på den måde komme til at gøre en forskel for afrikanske iværksættere, forklarer Per Buk.
- Vi håber man finder HAP5700-idéen sjov og nyskabende. Kunst med mening – både i Svendborg og Afrika, slutter Per Buk.
Der kan på kunstnergruppens hjemmeside læses mere om den kunstneriske verden de udfordrer og bevæger sig i, se – www.HAP5700.com
