Byggecenteri 110 år
Byggecenter
i 110 år
Mennesker er en meget vigtig del af hele filosofien hos Jens Schultz a/s, fortæller administrerende direktør Stig Bøgh. (Arkivfoto)
JS Byggecenter fejrer flot jubilæum med stort fødselsdagssalg på p-pladsen de komende fire dage
Af Michael ThorbjørnsenSvendborg: Byens store trælast på havnen, JS Byggecenter, kan nu fejre 110 års fødselsdag, og den fejres over fire dage (2.-5. september) med masser af tilbud, oprydningssalg med mulighed for en virkelig god handel, mundgodt og meget mere på den store P-plads foran centret.
JS Byggecenter, der er en del af Jens Schultz A/S, er en moderne ”trælast af tiden”. Samtidig er det en kvalitetsorienteret forretning med respekt om de gamle dyder. Forretningen blev grundlagt samme sted helt tilbage i år 1900 som Svendborg Trælasthandel. I daglig tale blev det slet og ret til Trælasten, og det mundrette navn har hængt ved lige siden.
JS Byggecenter har igennem de seneste 5-10 år gennemgået moderniseringer og løbende udvikling. F.eks. med en gennemgribende modernisering i februar 2009 med bl.a. nyt inventar, hel ny afdeling for køkken, bad og havemøbler, helt nye spændende varearter samt det sidste nye indenfor kasseløsninger.JS Byggecenter råder i dag over Sydfyns største lampeudvalg og Fyns største udvalg i grill og udstyr fra Weber.
JS Byggecenter er med cirka 7000 kvadratmeter under tag, en af Fyns absolut største specialforretninger, og beskæftiger i dag 26 medarbejdere, som alle er med til at sikre en høj service overfor den efterhånden voksende kundekreds.
Mange af Trælastens medarbejdere har mange års anciennitet, hvilken udover et godt og velmotiveret team betyder en masse erfaring netop indenfor byggeri, hus og have.- I Jens Schultz koncernens fire forretninger har vi gennem årene formået at holde os på forkant med udviklingen og hele tiden udvide rammerne for vores virke, fortæller direktør Stig Bøgh. - Vores branchemæssige særkende er, at vi markerer os via et meget højt kvalitetsniveau. Det starter ved grundlæggende begreber som knowhow, rådgivning, kundeservice og ikke mindst inspiration, siger direktøren.JS Byggecenter har netop ansat fire nye elever i bestræbelserne på at sikre den videre brancheerfaring– en i farvehandlen, to i Drive in trælasten og en all round i byggecentret. - Hermed har vi som lokal virksomhed også gjort vores pligt til at få flere unge uden praktikplads i arbejde, påpeger Stig Bøgh.
- Hvad det store og brede kvalitetssortiment angår, sker der hele tiden en løbende udskiftning og fornyelse. Det giver et spændende og udviklingsorienteret miljø med mange kunder, der besøger os igen og igen. Blandt vores nyeste tiltag er de svenske JABO kvalitetshytter, oplyser Stig Bøgh.
I haven hele året
JS Byggecenter har blik for havefolkets muligheder for spændende aktiviteter og oplevelser hele året rundt. Det moderne have-år starter tidligt med hyggelige grillaftener allerede fra det tidlige forår, og sommeren forlænges tilsvarende med lange lune aftener. - Det er således ingen tilfældighed, at vi her og nu har valgt at introducere de svensk producerede JABO kvalitetshytter. Haven er familiens nye alrum, og med hytterne kan den opdeles i flere spændende sektioner. Det lunefulde danske vejr stille store krav til byggematerialernes kvalitet - krav, som JABO til fulde honorerer, fortæller byggecenterleder Niels Rose.
Smagfuldt og tidløst design
JABO hytterne er ikke bare holdbare. De er også smagfuldt og tidløst designede, og så er de konstruerede til at stå ude i al slags vejr hele året rundt. - Vi kan tilbyde mere end 30 modeller rækkende fra redskabsskure, carporte og hytter til lysthuse og annekser. Alle produkter leveres i usamlet og ubehandlet form. JS Byggecenter står meget gerne til rådighed med kvalificeret rådgivning og attraktive totalløsninger, der kan omfatte alt fra fundament, maling og tagbeklædning til selve JABO hyttens indretning, oplyser Niels Rose.
På p-pladsen foran JS Byggecenter kan man lige nu opleve fire JABO hytter. - Kig ind og bliv inspireret, få en snak og en brochure. Vi har altid et godt tilbud til dig, slutter Niels Rose.
