Fuldt Hus tilRune Klan
Fuldt Hus til
Rune Klan
Men stadig billetter til Signe Svendsen og Cæcilie Norby
Af Michael ThorbjørnsenSvendborg: Han fik dronningen og det halve kongerige til at grine for snurrende TV-kameraer. Nu kan et par hundrede fynboer glæde sig over, at de har sikret sig plads, når Rune Klan tryller i Foderstoffen.
Der er nemlig udsolgt til Rune Klans nye forestilling – Det Blå Show – der kommer forbi Rudme onsdag den 13. oktobe. Det betyder, at 225 gæster er på plads i Foderstoffen.
Det midtfynske spillested kan dermed melde udsolgt til arrangement nummer to i efteråret. Når Lis Sørensen & Band tager hul på sæsonens ni koncerter den 16. september, så er der også fuldt hus. Til efterårets øvrige koncerter er der dog fortsat god plads:
To af efterårets kvindelige hovednavne sender nye CD’er på markedet inden besøget i Rudme. Signe Svendsen (25. september – koncert med spisning) debuterer som pladesolist den 6. september med CD’en ”Ny passager”.
Cæcilie Norby markerer 4. oktober 25-års jubilæet for sin første plade med en ny CD, hvor den berømte franske komponist, Michel Legrand, har leveret numre! Cæcilie Norby giver koncert i Foderstoffen på Spil Dansk Dagen, torsdag 28. oktober.
