13. januar 2010 11:30
-
Send artiklen Appetito lever i bedste velgående til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Tina og Holger Dyrbye står bag Appetito på Marievej, som lever i bedste velgående. (
Foto: MICHAET THORBJØRNSEN)
Foto: MICHAET THORBJØRNSEN)
Appetito lever i bedste velgående
SVENDBORG: Rygterne om Appetitos lukning er stærkt overdrevet - for nu at bruge et kendt citat.
- Vi får dagligt adskillige telefonopkald fra kunder, der vil høre, om det er rigtigt, at vi har lukket eller er ved at lukke. Og svaret er hver gang det samme, at det har vi bestemt ingen planer om, for trods krisen går det godt med salget af vores italienske specialprodukter og take away, fortæller indehaverparret, Tina og Holger Dyrbye.
- Vi får dagligt adskillige telefonopkald fra kunder, der vil høre, om det er rigtigt, at vi har lukket eller er ved at lukke. Og svaret er hver gang det samme, at det har vi bestemt ingen planer om, for trods krisen går det godt med salget af vores italienske specialprodukter og take away, fortæller indehaverparret, Tina og Holger Dyrbye.
3 anbefaler denne artikel
Årsagen til rygterne om lukning skal formentlig findes i den omstændighed, at ejeren af ejendommen Marievej 26, hvor Tina og Holger Dyrbye lejer deres butikslokaler, gerne vil sælge, og derfor har bygningen med billede af bl.a. butikken været i ejendomsmæglerens avisannoncer gennem nogen tid - ligesom der er "til salg" skilte på huset - men det vedrører altså ikke butikken, som er et ganske almindeligt erhvervslejemål.
- I en tid, hvor detailhandelen er under stærkt pres, har vi haft stigende omsætning i 2009 og det er bestemt meget tilfredsstillende.
- Det er nu over to år siden vi åbnede "Appetito - din italienske købmand", og man må sige, at svendborgenserne har taget vores italienske produkter til sig, og for mange er vi gledet ind i bevidstheden som én af Svendborgs specialbutikker - selv om vi er placeret lidt væk fra centrum. Men selv om vi har rigtigt mange gode og trofaste kunder vil vi selvfølgelig gerne have endnu flere kunder, så vi på sigt kan slippe for at tage lønarbejde ved siden af butikken. Derfor ærgrer det os meget, at rygterne om vores lukning er så sejlivede. På det seneste har vi haft flere kunder, der ville se, hvad vi kunne tilbyde på det ophørsudsalg, de havde hørt vi var i gang med. Vi har godt nok et mindre januarudsalg af varer med kort holdbarhed eller varer, der skal udgå af sortimentet til fordel for nye, men ophørsudsalg er det bestemt ikke, fastslår parret.
- Vi vil derfor gerne sprede det sande rygte, at vi lever, har det godt og sælger masser af take away, gavekurve, vin, ost, skinke, pølser og alle de andre dejlige specialiteter fra Italien, slutter Tina og Holger Dyrbye.