Nu er dersparetover 50tons CO2!
Nu er der
sparet
over 50
tons CO2!
Den lokale web-shop www.umas.dk sælger genanvendelige indkøbsnet.
Umiddelbart lyder det måske ikke af meget, men samlet bliver det til en stor gevinst.
Den lokale web-shop www.umas.dk som er beliggende på Thurø har til dato sparet miljøet for over 50 tons CO2 - blot ved hjælp af kunder, der benytter miljøvenlige indkøbsnet.
Men visionen er, at mange flere aktivt skal tage stilling til miljø- og klimaforandringerne.
- Vi skal have endnu flere til at sige farvel til den miljøbelastende plastikpose og derved helt undgå de forurenende plastikbæreposer og dermed de 9000 tons plastaffald, der bruges til at producere ca. 460 mio. plastbæreposer om året- Vi skal huske, at vi hver især kan gøre en forskel. Vi skal tænke på, at vi alle er en vigtig brik, og at det nytter at medbringe sine egne miljøvenlige indkøbsnet. For det er faktisk nemt at ændre en simpel lille vane. Og mange ønsker virkelig at tage stilling til miljøproblematikken på den stille måde, som det jo er at medbringe sine egne net, siger Trine Lønfeldt, der er indehaver og stifter af butikken med de miljøvenlige produkter.
- Jeg har altid et par net i tasken. Nu bruger jeg ikke blot nettene, når jeg handler i supermarkedet, men siger ofte "nej tak" til plastikposen i alle andre butikker. Jeg ved, hvilken betydning det har for miljøet, og at jeg tilmed sparer penge hver gang jeg bruger mit medbragte indkøbsnet, giver blot en endnu større tilfredsstillelse, smiler Trine Lønfeldt
- Over 50.000 kg CO2 er et tal jeg aldrig havde drømt om kunne nåes på så kort tid, men det er nu en realitet. Netop nu stiger salget mærkbart, hvilket nok i høj grad hænger sammen med klimatopmødet i Danmark i december i år, vurderer Trine Lønfeldt.
