Dirch,Bekker ogSvendborg
Dirch,
Bekker og
Svendborg
Bjarne Bekker som 18-årig og nyudlært håndsætter på et lille bogtrykkeri i Faaborg. Når trykkeren på Faaborg Avis gik hjem - eller var beruset, måtte den unge håndsætter tager over, selvom han var utryg ved det store dyr...Fra blyet dengang til i dag ses Bjarne Bekker (tv) og trykker Ole med den nye bog, "Svendborg-Historier", som netop er udkommet.
Der er ikke tale om en beskrivelse af det gamle Svendborg, men derimod en farverig omtale af kendte og ukendte mennesker, der enten havde sit virke eller besøgte i byen, mens Bjarne Bekker selv var aktiv som beskuer og beskriver.
Det var dengang, mens Jørgen Erhverv tog tyren og Janteloven ved hornene, man kunne finde borgmesteren i sit pæretræ; på vej ned i en ubåd eller hjemme om hjørnet på Plydsen. Og når bryghuset brændte, og borgmesteren bristede i gråd, sang man om det i sommerens Rottefælderevy. Det var dog ikke her, Dirch Passer opdagede, at scenen var skrå; det var mens han uddannede sig på Kogtved Søfartsskole!
Det var også dengang, byens gamle brandstation lå på Torvet i den gamle politistation, og stationsleder Emil Nielsson hver dag ved frokosttid fik bragt fornuftige pilsnere fra tobakshandler Enevoldsen i Kattesundet, endog under eskorte af politibetjent Søren Sund Sans og Skaldesmækkeren. Stationslederfruen med det vældige spirellakorset troede, at ægtemanden drak vand og var medlem af en meget berømt afholdsloge i Kattesundet!
Om vandet i byen påviste Henrik Cavling, at den smukke natur og Termeriet i Christiansmindeskovene var årsag til vi svendborgenseres umådelige skønhed. Brøndgraver Ejner Christensen, der kendte hemmeligheden, døde uden at ha' betalt skat i 43 år. Og kønne Mogens Amdi poserede for fotografen efter købet af Øxenbjerg Dampmølle for at etablere Tvind i Svendborg, og Falckredder Jørgen Fredeløkke assisterede ved en fødsel, hvor mor'en ikke nåede at få chemisen af.
Bogen fortæller også om "Den sidste Parkeringsplads", hvor Hans og Rasmus fik deres elskede biler med sig i gravene. Om Bykongen Svend Aages liv i tre årtier, hvor han skaffede Svendborg utrolig mange aktiver. Om dengang, Hans Mollerup afbrød sømandsbossen Preben Møller Hansens valgtale på Torvet med klokkespillet: "What Shall We Do With The Drunken Sailor" - og alt det andet, der gør Svendborg charmerende.
- Således gik livet sin gang i den gamle købstad. Fra havnen sendtes hundreder af jernbanevogne, fyldt med sund morgenmad ud i verden. Det var på de tider, Boghvedemøllen skabte sunde Foskanere med havregryn, vasket i skønhedens kilder, dygtigt hjulpet af Ib Schønberg og Knud Lundberg.
- Selv på de fire bladredaktioner tog det sunde liv bolig i journalisterne, der levede livet grønt: Grøn Tuborg og Grøn Cecil, husker Bjarne Bekker, som i bogen også fortæller ret personligt om tiden under Koreakrigene, hvor der ikke var meget at slå til side med i et arbejderhjem.
- Så jeg blev som 10-årig sat til at digte konfirmationssange, tegne stencils og duplikere, erindrer Bjarne Bekker, som er født på Eggertsvej i 1942.
Fortsættes på side 30
- Min far og mor flyttede til Horne i 1948, og jeg returnerede i 1969 til Skårupøre og begyndte som journalist på Svendborg Avis 15. august 1969. Bjarne Bekker har også skrevet linier for Faaborg Avis, MorgenPosten, Fyns Tidende, SvendborgPosten, BilledBladet - og Ugeavisen-Svendborg.
Gang i sengehalmen
- Mine bedsteforældre havde 15-18 søskende på alle fire sider, så der var gang i sengehalmen - og mange til at stemme på mig, da jeg i 1997 blev valgt til byrådet, men her fandt jeg ud af, at journalistik og politik ikke kan forenes. Men det gav utrolig meget til arkivet - mentalt og det fysiske, konstaterer Bjarne Bekker, der har et hav af familiemedlemmer i Svendborg, hvor hans slægt kan føres tilbage til 1703.
- Min syv gange tipoldefar, Adrian Gumme Bekker, er der skrevet en omfattende levnedsbeskrivelse om. Han var postmester i Svendborg og Herredsfoged for Gudme og Sunds Herreder. Desuden justitsråd og kammerherre m.m. Min slægt kom, som gartnere fra Holland til Danmark, importeret af kongehuset. De slog sig ned Amager i 1521 for at forsyne kongeslottene og den voksende hovedstad med friske grøntsager. I de seneste århundreder har der været utallige gartnere og andre håndværkere, krofolk m.m. i familien. Det var en stor hjælp, da jeg kom tilbage til Svendborg i 1969. Mine familiemedlemmer lodsede mig ind bag lukkede døre i mange sammenhænge. Meget blev skrevet dengang, men endnu mere har jeg husket og gemt for eftertiden.
Noget af det kan skrives i dag. Andet tilhører stadig privatlivets fred, siger Bjarne Bekker.
