Ugeavisen svendborg

Baby-førstehjælp
for forældre

Annonce:

Danmarks bedste og billigeste campingvogne!

Ring eller kom forbi Aadahls camping! Lav årets handel! Ring tlf 50545400!

Baby-førstehjælp for forældre
SVENDBORG: Hvad gør du, hvis dit barn har slugt en Legoklods? Du yder førstehjælp! Ved du ikke, hvordan du gør, er der hjælp at hente i nyt samarbejde mellem Beredskabsforbundet og BabySam Svendborg, Vestergade 181.

Førstehjælp kan redde liv. Og derfor kan forældre nu deltage i et kursus i babyførstehjælp (0-3 år) i deres lokale BabySam-forretning. Undervisningen varetages af Beredskabsforbundets instruktører og varer tre timer. Næste kursus afholdes tirsdag d. 10. november om aftenen.

- Deltagerne lærer at give bevidstløse babyer hjerte-lunge-redning. Det er det, vi i daglig tale kalder hjertemassage og mund-til-mund. Kurset ruster også deltagerne til at håndtere en situation, hvor deres barn har slugt et fremmedlegeme som f.eks. et stykke legetøj, siger Mads Jakobsen, der er kommunikationschef hos Beredskabsforbundet.

Som førstegangsforældre kan man være nervøs for sit barns ve og vel. På kurset i BabySam får du også viden om akutte sygdomme. Hvilke er livstruende og hvilke er ikke?

- Hvis forældrene ved, hvad der kan være livstruende, har de en god ballast og føler en større sikkerhed i at kunne vurdere symptomerne. De er dermed i stand til at kunne agere, siger Mads Jakobsen og understreger, at man ved enhver tvivl altid skal søge professionel hjælp.

Kurset i BabySam handler også om, hvordan du kan forebygge ulykker i hjemmet. Få gode råd til at indrette hjemmet på den sikreste måde, så barnet ikke kan få fingrene i giftige kemikalier o. lign.

- For BabySam handler det om at støtte et projekt, der skaber

tryghed for både barnet og forældrene. At lære førstehjælp giver deltagerne en større viden om, hvad der kan være årsag til barnets reaktioner. Kurset er derfor interessant både for forældre og bedsteforældre. Mødregrupper vil måske også synes, det kan være hyggeligt, siger Signe Jørgensen, HR-chef i BabySam.

Kundeservice

Telefon: 63 15 15 15 · Fax: 65 93 00 56
E-mail: kundeservice@fynskemedier.dk

Åbningstider: Mandag-torsdag: Kl. 8.00 - 16.00 · Fredag: Kl. 8.00 - 15.00
Abonnementsrettelser til næste dag senest kl. 14 hverdagen før.
Rettelser, der modtages fredag efter kl. 14 træder først i kraft tirsdag.

Har du ikke fået avisen? Ring tlf. 63 15 15 15
Mandag-fredag: Kl. 7.00 - 10.00 Lørdage og søndage: Kl. 8.00 - 10.30